Min far var også jæger og jeg er det vel egentlig også - bare uden jagttegn! - det vil sige, jeg går mest op i, at de andre nedlægger vildet, så skal jeg nok tilberede og fortære det;-)
Meeen, det ikke altid nødvendigt at nedlægge vildt med skydevåben(som jeg IKKE har spor forstand på at bruge), en kofanger kan i nødstilfælde bruges!!
Torsdag efter strikkecafé i butikken, så'n hen omkring 23-tiden - det bliver altid lidt sent den aften hehe - kørte jeg ind i en fin 6-ender(en råbuk med 6 spidser på opsatsen/geviret!). Og jeg måtte tænke på Lars Lilholt og sangen om Mikkel
Pludselig kom Mikkel ud bag et træ
som en rød pil ude på jagt
stod han midt i lyset og bump! og satans var det eneste jeg fik sagt
Jeg fik stoppet bilen og vendt og kørte hen for at se og mine ben var bløde
for var han ikke rigtig færdig var der kun min donkraft
indtil Mikkel han var død*
for hvis den ikke var død - ja, så havde jeg altså også kun en donkraft!!
Den var nu temmelig død, så nu har jeg 2 pæne dyrekøller i fryseren, som jeg helt selv har nedlagt! Resten var totalt smadret, synd for dyret og spild af kød + en mindre bule i bilen, godt at man respekterer fartgrænserne - en gang imellem, hmm.Jeg har kørt usandsynlig pænt de sidste dage.....
Det sjove,(og man skal se på de sjove, lyse og positive sider) er den fornemmelse jeg får bagefter. Først en jeg selvfølgelig lettere rystet, både mentalt og fysisk, men når så adrenalinen - eller hvad det er - tager over, ja så føler jeg mig helt "høj". Så'n lidt uovervindelig og jeg-kan-da-sagtens-selv-fange-min-aftensmad agtig. Egentlig en rar følelse ,pudsigt, ik'?
Nå, men for at gøre den her lange historie kort, så var det altså MIG, og ikke min jæger, der nedlage den første buk i 2006, selvom jagten først går ind d. 16. maj!!!Det var godt nok ham der "pelsede" og parterede den..... jeg tror, jeg laver lidt god mad til ham, der er masser af lækre idéer alle vegne. Rabarberkompot er heller ikke at foragte til vildt, godt med nye kartofler og masser af god gammeldaws sovs, så skulle den middag vist være hjemme.
*
