tirsdag, december 18, 2007

Mens vi venter...

Jep, som Linda lige så pænt kommenterer - man er gået over tiden! Det gjorde jeg også med Agnete, så det har vi sådan set forventet, ikke at det gør ventetiden ret meget nemmere. Behøver jeg at sige, at jeg er SÅ klar?

Ligesom visse andre, har vi et møg irriterende rend af håndværkere - nogle af dem er vores egne medarbejdere, der burde jo ikke kunne klages...

Vi trænger rigtig meget til nye badeværelser og bryggerset er aldrig blevet så'n rigtig "toptunet". At det så går sådan, at det er i allersidste øjeblik, inden Stump og julen banker på døren, det er bare typisk. Selvstændiges koner kommer bare altid i sidste række(hvis jeg skal være "lidt" negativ!) Så i skrivende stund sidder jeg pænt og roligt(1. rappendulle anfald i dag har jeg overstået) og venter på vvs-folkene og forhåbentlig en elektriker.

På strikkefronten står det skidt til, alt for meget energi bliver brugt til kedelige formål (som f.x. at rengøre efter håndværkere) og ellers skal der være tid til bare et minimum af julehygge sammen med Agnete. Lige nu er der en af de "gammeldaws" babyundertrøjer på pindene - forhåbentlig bliver den færdig i dag, så skal jeg nok være her igen - med foto;o)

tirsdag, november 20, 2007

Gitter tørklæde

Så fik jeg valket mit gittertørklæde. En ganske anderledes oplevelse end når jeg normalt valker. Sidste gang jeg fik valket et tørklæde, var det min mor som lagde vaskemaskine til, min egen var gået i stykker - og det er jo pokkers svært at vente, når man har noget næsten færdigt.

Denne gang gjorde jeg så, som jeg plejer - 40 grader, 1400 omdrejninger, ingen forvask og selvfølgelig heller ingen skyllemiddel. Det plejer bare ikke at virke SÅ godt! Måske burde jeg ha' forudset, at et nyt varmelegeme kunne gå hen og ændre på valkerutinen?? Næste gang er det i hvertfald kun 30 grader og færre omdrejninger, så er det færdige resultat nok lidt nemmere at rette ud!

Nå, men ellers er det nu ikke så ringe endda - heldigvis havde jeg besluttet at hækle det ekstra langt, så arbejdet er i det mindste ikke spildt. Inden valkning målte tørklædet ca. 3 meter i længden, i følge udregninger skulle det så ha' været lige godt 2 meter færdig valket. Nu måler det 1,7 - hvis jeg trækker lidt i det! Bredden er små 25 cm, det er såmænd meget passende. Garnforbruget er yderst begrænset, mellem 60 og 70 gram garn er der gået, ikke ligefrem noget en garnpusher bliver fed af! Det eneste ærgelige ved den lidt for hårde behandling i maskinen, var at jeg i mine forsøg på at få tørklædet filtret ud, faktisk kom til at rykke tråden over to steder - men mon ikke at en filtenål kan rette op på skaderne? Jeg tror det.
Ellers bør I vel også introducere for vores nye medlem i familien - nej ikke Stump, vi venter lidt endnu! Men sig pænt goddag til Uffe Laurits "Røde" Garfield Skatkat Schumi Hougaard. Tænk at det kan være så svært at blive enige om navnet på en kattekilling, hvordan skal det ikke gå senere??? Enige er vi nu blevet, efter ca. 3 måneders debateren frem og tilbage, endte vi med Sofus. Han er kommet til af sig selv, fuldstændig sikker på at her ligger Paradis. Efter at have lokaliseret ejeren, som på det nærmeste fra sagde sig ethvert ansvar, har han været fast inventar her hos os. Han er noget af det mest selvfede jeg nogensinde har oplevet, og er ubetinget en rigtig sofaslyngel. Tilgengæld giver han meget hygge igen, når han starter "motoren".

mandag, november 19, 2007

Hov, jeg glemte fuldstændig at takke for lykønskninger og kommentarer, tusind tak skal I ha'.

søndag, november 18, 2007

Søvnbesvær

Kan man ikke sove, kan man altid surfe lidt rundt på diverse blog's og andre spændende sider på nettet. Eller selv blogge!

Lidt færdigvarer kan vises frem, et stk. "ugler" fra Design.club.dk - dog i "mit" garn. Bambi fra Gepard, som jeg stadig synes er et fantastisk lækkert uldgarn til de mindste(og andre der skal forkæles). Grøn, for det kan bruges både til pink og blå, og fordi Agnete og jeg elsker grønt - specielt den lime-grønne farve gør os glade i låget. Så gæt hvad farve Stumpens værelse får? Hvidt selvfølgelig! Men med masser af grønt tilbehør!



En ulden alpaka-sag, strikket i garn fra lageret. Alle ender hæftet, mangler montering........... Og nogle små "musefutter" fra Sandnes' sidste hæfte med valkede ting. De er enormt søde, men desværre kun i to små størrelser, så min herlige medarbejder, Eva, har været i gang med at videreudvikle, så de nu også fåes i størrelse Rotte!!! Strikket i Fritidsgarn på p. 5 tager det knap en time at strikke det mindste par - d.v.s 2 aftner for mig!


Og så har jeg i den forgangne uge været på "seightseeing" i Randers, man skal vel kende sit eget område. Diverse forretninger med udstyr til strik og sy-interesserede blev tjekket ud, det er rart at vide hvad der fåes hos hvilken "kon-kollega". Den nye ejer i "Den røde Tråd" blev der hilst behørigt på, jeg foretrækker til en hver tid en ny kollega frem for en "konkurrent", der er vel plads til os alle. Tina er forresten både sød og dygtig, og fører nogle dejlige garner. En tur i knap-butikken, stofforretningen og boghandleren - så var jeg mæt for den dag!


På pindene - eller rettere nålen - er et hæklet tørklæde. Også et Sandnes design, som vi laver en udvikling af. Originalen er hæklet i Fritidsgarn og bliver meget kompakt, når det først er valket, men bruger man Tove eller lignede tyndere uldgarn, bliver det valkede tørklæde blødt og minder om de filtede gittertørklæder. Det første lavede jeg i Tove, det her er i en af Kauni's multifarvede garner. Det er lettere idiotarbejde, men vældig egnet til at tage med når man bruger meget tid på at vente hos div. læger og jordemødre eller ser en spændende håndboldkamp!
Inden jeg satte fokus på min egen blog her til aften - eller hvad man nu kan kalde det her tidspunkt på døgnet - var jeg et smut forbi Julia. Hendes indlæg fik mig i den grad til at tænke på min egen graviditet, især fordi hun næsten ordret skriver det samme, som jeg i dag sagde til den eneste jeg havde mod til at sætte ord på mine tanker til - min mor, selvfølgelig!
Forleden spurgte en god ven og kollega, om ikke jeg glæder mig helt vildt til den lille Stump melder sin ankomst. Svaret har jeg nu funderet over i 4 dage... Jo, det gør jeg - også i den grad, jeg er spændt på at møde kalorius, måske ikke så meget for kønnets skyld, som for hvad det er for et menneske, vi bringer til verden. Ligner den Agnete? - måske mig, Lau eller bedsteforældrene?, er det en nem Stump eller hva'?
Men rigtig, rigtig meget glæder jeg mig til at blive mig selv igen - ikke alt for sur og hidsig, lidt sød bare engang imellem overfor mand og barn - for ikke at nævne min tålmodige mor. Slippe for kvalme døgnet rundt, plukvéer for hver 10. skridt og så den her irriterende søvnløshed - ikke at jeg forventer at kunne få en normal nattesøvn det første lange stykke tid - men tænk sig at kunne sove uden trykken her og der, evindelige ture på "tisselettet" hver eneste nat. Sove ½ time, plukvé, op på toilet, måske sove ½ time mere, op på toilet....Sjældent har vores hjem været så ordentlig, for vasketøj, opvask og rengøring lader sig tilsyneladende fint gøre om natten, når manglen på spændende DVD'er melder sig. Og Hip-hip hurra for internettet;o)
Sov sødt ude i det store blog-land.

lørdag, november 10, 2007

Hvordan er det nu man blogger?

Efter mange overvejelser om at droppe min weblog - hvorfor ha' en blog når man aldrig bruger den? - tror jeg, at der må nogle nye forsøg til. Tit tager jeg billeder til bloggen, som så aldrig bliver lagt ind, eller tænker; Det her må du huske at skrive på bloggen, men teksten kommer ikke af sig selv. Nu skal det altså være. Måske er der ikke mange der følger med, men jeg har brug for et sted at vende mine daglige oplevelser og tanker om disse.
Lidt om hverdagen og hvad der bliver produceret, måske ikke så meget strik men samlingen er ikke blevet mindre! En fødselsdag med masser af garn har selvfølgelig gjort sit, men én kan skam også selv, når trangen til nye fibre melder sig.
De sidste 8 måneder, hvor der har været dødt på bloggen, har jeg været optaget af mange andre ting. Tja, jeg blev vel ramt af hverdagen, både på den gode og den knap så gode måde. Selv det at følge med i alle de spændende blogge, jeg ellers plejer at læse - om ikke dagligt så ugentligt - har været skruet ned på laveste blus.

En tur på arbejdsmarkedet er det blevet til i sommer perioden, hvor kundestrømmen alligevel falder. "Lønnen er arbejdet i sig selv", som jeg har forsøgt at sige de sidste 3 år, blev lige pludselig for meget. Penge er nu altså rare at ha', selvom meget andet tæller i min hverdag.

Blandt andet er der nogle usle regler for kvinder, der skal på barsel, hvis de altså er gift med en selvstændig, og ikke er "aktiv" på arbejdsmarkedet. (Hov, hvad var nu det med barsel!!!) Jeg har jo "kun" arbejdet i Lau's firma - uden lønsedler - så reglerne er sådan, at han skal underholde(ha ha!) mig under barsel. Så mutter ud i det pulserende arbejdsliv - og det var slet ikke så ringe endda! - og optjene ret til i det mindste at kunne få dagpenge. Så alt er nu i vinkel, og stille og roligt kommer der lidt overskud til alt det man skal og gerne vil.

Barsel! Ja, og rent faktisk lige om lidt. Termin 10. december. Og hvorfor har jeg dog ikke blæst det ud for lang tid siden? Usikkerhed spiller en stor rolle, trang til at holde det helt privat en anden. Denne gang har jeg haft brug for at gemme graviditeten, sidste gang havde jeg ret travlt med at være jublende glad og berette til højre og venstre. Af skade bliver man klog... eller i det mindste forsigtig.

Men det går faktisk ganske planmæssigt. Jeg hører til de "heldige" der ikke slipper for kvalme og opkastninger - tilgengæld tager jeg knap så meget på(og der er masser at ta' af til senere!!). Stumpen vokser som den skal, totalt upåvirket af utilpashed og forbistret mange plukvéer. Sådan var det også med Agnete(for 12! år siden) så det er nok opskriften for mit vedkommende. Vi ved ikke hvilket køn det bliver, vi er ellers ret nysgerrige hvad det angår, men må væbne os med tålmodighed - og strikke/sy i neutrale farvero;o)

tirsdag, marts 13, 2007

Influenza ramt

Ja, altså ikke mig, men Agnete. Indtil videre 3 dage i sengen/på sofaen, betyder at jeg har kunnet tillade mig at "hygge" med.

Hendes rygsæk er færdig - opskriften ligeså - pynten overvejer vi stadig. Egentlig havde jeg købt nogle vildt fede håndlave/malede glasperler, men det er som om det ikke lige er det rigtige. Jeg synes stadig, at rygsækken minder mig om en figur fra Mumitroldene, så vi kunne jo også sy et par øjne på filuren...

Ét projekt færdig, så må der gerne startes et nyt, strømpegarn - here we come! Og garnet er fuldt tilfredsstillende, blødt og dejligt at strikke med og nogle skønne farver. Men...

Min strikkefasthed er elendig! Selvom jeg strikker med p. 2½ er det stadig for "slapt", og jeg har selvfølgelig valgt str. 46/47 - hvilket må ende med en str. 50, hvis jeg altså gad fortsætte!

Næh, enten hedder det en p. 2 eller også strikker jeg (som jeg plejer) en størrelse mindre og sk.... på at strømpen bliver en smule løs i det. Endnu har ingen klaget over kvaliteten af mine strømper...

Mens jeg stadig overvejede strømperne, kunne jeg meget passende finde endnu en UFO frem. En dækkeserviet påbegyndt i, ja, hvornår var det nu det var? Nå, skidt, lad os ikke træde mere i det, for nu lysner det (også udenfor, er det ikke skønt?). Den er syet i hånden, over pap, et meget simpelt mønster, men godt til mange af de flotte stormønstrede stoffer, jeg selv har et hav af. Både på lageret og i butikken... Nu er den quiltet, og mangler bare de sidste sting kanten rundt.

Lørdag har jeg et mini-kursus i patchwork, emnet er bl.a. dækkeservietter og Agnete skal med for at prøve at lave sin egen. Hun har bestemt, at der skal være katte på hendes, så kan hun lave en til sin far med grise!!

Ellers har vi slappet af, i selskab med dvd'en og mine perlekasser. Der er blevet produceret maskemarkører, både til eget brug og til gaver. Det er noget så dejligt at sidde der med alle de skønne farver og forskellige kvaliteter. Egentlig har jeg aldrig været den store smykkeproducent, men 1 år med ansvar for en perleafdeling i Panduro, har gjort sit til mit lager. Ja, og så kan jeg altså bare godt lide perler...

fredag, marts 09, 2007

Strømpegarn

I denne uge har jeg nået at flytte alt mit strømpegarn. Lau vil gerne have mere plads i "sin" del af butikken og jeg havde en meget tom gavl, så det går fint op. Foreløbig er det kun strømpegarnet, der er flyttet. Mere følger i næste uge, for jeg har meget garn, som ikke er pakket ud og så er det pokkers svært at sælge! Der har ikke været så travlt i denne uge, og det har vi udnyttet til lidt af alt det andet arbejde, der er.

Det nye strømpegarn var ellers tæt på at ødelægge mine projekt-fortsætter. Det er SÅ nemt at blive forført af nye fibre... denne slags er det sædvanlige mønster-af-sig-selv-garn, men med forskellig effekt afhængig af størrelsen. Jeg må ha' strikket flere størrelser op, så man kan se hvad der menes. Men jeg holder skansen!
Agnete's rygsæk er næsten færdig - den er træls at strikke, fordi jeg samtidig skal notere opskriften ned, og så går det endnu langsommere end vanligt. Så strømpegarnet må vente (selvom jeg har fundet pindene frem...)



Mit babysvøb ligger på stand-by, der er ikke mere garn, men hjælpen er nær. En af mine kunder har nemlig købt alt for meget af pågældende garn, og hun har lovet at levere alt tilbage hun ikke skal bruge - stumper modtages med taknemmelighed. Så kan man måske lære at tjekke lagerbeholdningen inden projektet starter!

Weekenden starter tidligt i morgen. Lau skal en tur til Østrig - med fly fra Billund før fanden får sko på - for at finpudse sin salgsteknik og sikkert også sin skiform! Jeg håber, at han får nogle dejlige feriedage og kommer hjem med fornyet energi.
Agnete og jeg skal hygge os med hinanden mens Lau er væk, lørdag aften sammen med gode venner, og søndag er til ren og skær afslapning.

fredag, marts 02, 2007

Jeg er her stadig...


Jep, det må vist være kvartalets gæst, der blogger idag!

2007 startede ret dårligt for vores lille familie - og nu tænker jeg selvfølgelig ikke på vores lille ny "fætter", Magnus. Her i godt selskab med morbror Lau og kusine Agnete.

Først havde Lau et ret voldsomt færdselsuheld og måtte en tur på skadestuen for at lappes sammen. Han må ha' en helt fantastisk skytsengel, eller også er han bare heldig, for han kunne selv gå fra ulykken og kan "nøjes" med piskesmælds lignende smerter og lidt hukommelsesbesvær. Bilen er, efter den sædvanlige polemik med forsikringen, skiftet til en anden model...


Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg ønsker mig en større familie, her tænker jeg selvfølgelig på søskende til Agnete, selvom svigerinder, nevøer og niecer også er hjertelig velkomne;o) En lille "nøler", der var bestilt til August, endte med en spontan abort, og hvor har det været svært at finde det gode humør og overskuddet frem igen.

Dagen efter fødte min svigerinde den lille Magnus. Trøjen blev færdig til tiden! Jeg glemte at fotografere den, men mon ikke jeg får en chance en anden gang, evt. med indhold.

Jeg har lavet en lille"aftale" med mig selv omkring færdiggørelse af projekter - om jeg fatter hvorfor diverse modeller ikke bliver færdige af at ligge i garn kurven!

Aftalen er kendt; 1 stk. ufo færdig før et nyt projekt startes. Og det fungerer faktisk, måske er jeg endelig blevet god til at fokusere på en ting af gangen, eller også skyldes det størrelsen af mine opgaver!

  • en valket taske, som bare manglede pynt og hank...
  • og den pinlige; flora havde aldrig fået en knap...
  • et par sokker til Agnete eller mig, vi passer samme størrelse!
  • djævlehue efter Gro's model, til Magnus...
  • Cardigan til samme...
  • halstørklæde til Lau, det sjove billede nedenfor...

På pindene er der i øjeblikket "prinsesvøbet" og en Sæk til Agnete. Jeg strikker svøbet i en mørkerød uldgarn, som jeg mangler halvdelen af garnet af. Den store jagt på samme indfarvning er iværksat... Indtil det dukker op, kan jeg passende gøre Agnetes rygsæk færdig.