tirsdag, november 20, 2007

Gitter tørklæde

Så fik jeg valket mit gittertørklæde. En ganske anderledes oplevelse end når jeg normalt valker. Sidste gang jeg fik valket et tørklæde, var det min mor som lagde vaskemaskine til, min egen var gået i stykker - og det er jo pokkers svært at vente, når man har noget næsten færdigt.

Denne gang gjorde jeg så, som jeg plejer - 40 grader, 1400 omdrejninger, ingen forvask og selvfølgelig heller ingen skyllemiddel. Det plejer bare ikke at virke SÅ godt! Måske burde jeg ha' forudset, at et nyt varmelegeme kunne gå hen og ændre på valkerutinen?? Næste gang er det i hvertfald kun 30 grader og færre omdrejninger, så er det færdige resultat nok lidt nemmere at rette ud!

Nå, men ellers er det nu ikke så ringe endda - heldigvis havde jeg besluttet at hækle det ekstra langt, så arbejdet er i det mindste ikke spildt. Inden valkning målte tørklædet ca. 3 meter i længden, i følge udregninger skulle det så ha' været lige godt 2 meter færdig valket. Nu måler det 1,7 - hvis jeg trækker lidt i det! Bredden er små 25 cm, det er såmænd meget passende. Garnforbruget er yderst begrænset, mellem 60 og 70 gram garn er der gået, ikke ligefrem noget en garnpusher bliver fed af! Det eneste ærgelige ved den lidt for hårde behandling i maskinen, var at jeg i mine forsøg på at få tørklædet filtret ud, faktisk kom til at rykke tråden over to steder - men mon ikke at en filtenål kan rette op på skaderne? Jeg tror det.
Ellers bør I vel også introducere for vores nye medlem i familien - nej ikke Stump, vi venter lidt endnu! Men sig pænt goddag til Uffe Laurits "Røde" Garfield Skatkat Schumi Hougaard. Tænk at det kan være så svært at blive enige om navnet på en kattekilling, hvordan skal det ikke gå senere??? Enige er vi nu blevet, efter ca. 3 måneders debateren frem og tilbage, endte vi med Sofus. Han er kommet til af sig selv, fuldstændig sikker på at her ligger Paradis. Efter at have lokaliseret ejeren, som på det nærmeste fra sagde sig ethvert ansvar, har han været fast inventar her hos os. Han er noget af det mest selvfede jeg nogensinde har oplevet, og er ubetinget en rigtig sofaslyngel. Tilgengæld giver han meget hygge igen, når han starter "motoren".

4 kommentarer:

Taxastrikkeren sagde ...

Nøøøi, hvor er han sød!Det der med "Stump" har du sørme da gået og skjult godt,tillykke med det.

Tina/Chance-strikkeren sagde ...

Hvor er han bare sød, ham Sofus. Der er nu ikke noget så hyggeligt som en kat, der ligger og spinder ved siden af.

KH Tina

Dorte sagde ...

Ærgerligt for dig, hvis tørklædet blev mindre og hårdere end forventet !
Men det ser altså ret flot ud !

Kh Dorte

Linda sagde ...

Nå nå nå??? Er man gået over tiden eller hvad??? Håber du trives!
kh Linda