torsdag, august 21, 2008

Som tiden dog flyver

Så længe siden jeg har været indenfor på bloggen. Sjovt, for jeg blogger "mentalt" flere gange om dagen. Men tid er altså en mangelvare, så mange ting jeg gerne vil - og skal - at der bare må prioriteres med hård hånd.


Så hermed en up-date:

Marius er bare for lækker, det er sgu ligegyldigt om det er striber eller prikker - han er en lille steg, og bruger gerne sine uanede mængder af charme på velvillige ofre. Agnete er i høj kurs hos ham, ingen andre får ham til at skraldgrine som hende. De ligner hinanden på nogle områder, slanke og lange, men han er lys og allerede nu fyldt med energi og gå-på-mod, mens Agnete er mørk som Lau og stadig med tendens til at krybe ind i sig selv. Marius er temmelig krævende, Agnete var "piece of cake" - som baby;o) Måske er der ved at dukke en teenage-tyfon op, ihvertfald smækker dørene engang imellem!








Jeg holder barsel indtil jul, Else (mor) og Eva passer butikken, selvfølgelig er der ofte noget jeg skal tage stilling til, men i det store hele fungerer det. Hvad jeg så skal må tiden vise, jeg trænger til noget andet , nogle nye in-put på harddisken ville ikke være af vejen. Så tænketanken er lastet med fremtidsdrømme - godt at der er næste 5 måneder endnu!!!
Vores kernesunde kost går i det store hele godt. Jeg hører til dem der ikke tåler mælkeprodukter, og forsøger at holde mig fra dem, men det er temmelig svært at spise ude, og mange har utrolig svært ved at forstå at man takker nej. Til gengæld labber jeg gerne komplimenter i mig, vægten siger nu minus 15 kilo, og det er sjovt at se folks udtryk, hvis de ikke har set mig længe.
Agnete og Lau bestemmer selv hvad de vil spise, jeg følger stort set mine nye rutiner og det fungerer. Jeg mærker også tydeligt hvad sukker gør ved mit humør, men har slet ikke den trang til at vælte mig i slik, chips og chokolade, som jeg havde forventet. Til gengæld kan det være svært at købe rugbrød hos bageren - for kagerne frister, og sommertider over evne;-)


Noget af det absolut fedeste ved mine nye spisevaner, er al den frugt jeg får udnyttet - og så uden sukker! Før lavede jeg uanede mængder af marmelade, syltetøj og saft, fyldte fryseren med bær som jeg ikke engang vidste hvad jeg skulle bruge til. Nu bliver bærrene frosset ned i små portioner, passende til at lave shakes og smothies, mindst en om dagen. og når æblerne er modne står den på det helt store mosteri - og oplagring af frugten. I år mostede vi de sidste æbler den første weekend i marts og jeg har aldrig smagt så god en æblemost før, sød, mild og rund i smagen, lige til søndagsbrunch'en. Uhm - mere af det!!
Og strik - jo, jeg husker faktisk hvad det er;o) En hel ryg til en bluse til Marius er det blevet til. En Hanne Falkenberg i str. 1 år, allerede nu ved jeg at den bliver bred og kort, men jeg håber at den kan passe alligevel.

lørdag, marts 29, 2008

Én af ulemperne ved at have travlt med mange andre sysler end at blogge, er at man går glip af alle de nye tiltag og spændende idéer. Som nu f.eks. her til aften, hvor jeg har puttet Marius og hans far og altså har fred og ro til at tjekke nogle få blogs ud(men kun indtil Barnaby!!!).


Starter med Fru Schwartz og allerede der knækker filmen - det er laaang tid siden jeg forelskede mig vandvittigt i Noe's Super Karla - og besluttede at den må stå på ønskesedlen til engang i fremtiden. Og så er der den her dejlige KAL - øv, det bliver jeg ikke klar til.


Lille Mus arter sig rigtig pænt - sød og glad lille dreng med et fantastisk sovehjerte hele natten. Tilgengæld meget vågen i de dagtimer, hvor moren her skulle nørkle med alt det hyggelige man bestemt skulle ha' tid til når man har barsel! På 4 uger er det blevet til en næsten færdig alfehue - WOW!

mandag, marts 03, 2008

Over tiden, jow dee...

må man nok sige!

En stor undskyldning til jer, som har ventet på besked - alt andet end familie, har bare været på stand-by, siden en vis herre ankom på matriklen.


Marius meldte sin ankomst d. 27 december(på oldemor Toves fødselsdag), ja, det vil sige han måtte "prikkes" lidt til, før han besluttede sig til at hilse på verden. Fødslen var en fantastisk god oplevelse, jordemoderen var lige efter mit hoved - effektiv, kompetent og alternativ - og fra jeg blev sat igang, til han er født, gik der ca. 6 timer. Stor og stærk dreng, 56 cm og godt 4 kilo - masser af sort hår og næsten en kopi (på nær "tappen") af Agnete, da hun blev født.


  • At det så gik "lidt" i fisk for os senere og

  • At vi måtte en tur omkring neo-natal og

  • At det har taget os næsten 2 måneder at få amningen til at fungere

  • skal vi ikke springe let og elefant over det?

Nu kører det for os, han er utrolig nem og sød til daglig, men har meget let ved at få forstyrret sine rutiner. Så min tid går med Marius og med at drage omsorg for Lau og Agnete når de kommer hjem.

Internettet har jeg stort set ikke været i kontakt med siden jul. Det er blevet til enkelte korte beskeder og et ynkeligt forsøg på at blogge for en måned siden!!

Til gengæld har jeg "fundet" dem her. Agnete har døjet meget med sin eksem, hun er træt, uoplagt, tendens til at blive deprimeret, og ramler ind i den ene forkølelse efter den anden. Jeg selv er træt og sløv - både fysisk og psykisk, naturligt nok måske, men alligevel... Marius får udelukkende bryst, men er som vi andre forkølet og har(havde!) voldsomt med hormonknopper. Lau har sit firma med de sædvanlige stressende arbejdsdage, han har nemt til at tabe humøret og har brug for (for!)meget søvn.

Jeg havde læst om Ninka, hendes familie og bogen i et magasin på sygehuset, og efter lidt snak frem og tilbage, forsøger vi nu med en kostomlægning. Eller måske skulle man hellere kalde det livstilsændring. Vi er startet blødt ud med et minimalt indtag at sukker, gluten og mælkeprodukter i hverdagene, og tillader os at skeje ud i weekenden. Agnete fyldt 12 i sidste uge og skulle selvfølgelig have de sædvanlige yndlings retter og kager - resultatet ses tydeligt! Mandag morgen er der masser af eksem og poserne under øjnene er både store og sorte - til gengæld accepterer hun så uden problemer den nye kost, når hun har følt effekten af den gamle. Og nej, jeg skal ikke til at være en frelst og hellig fanatiker, det vil bare være lykken at få lidt mere energi, velvære og overskud i det daglige. Og det virker, selv vores mindre radikale omlægning giver hurtigt synlige resultater i form af blødere hud (uden hormonknopper!).

Til gengæld lever jeg fuldt op til bloggens navn, for det eneste jeg gør med garn , er da at samle på det.... og det holder jeg nok ikke med foreløbig, men håber da at bare en smule af lagerbeholdningen får "pinde" at gå på inden alt for længe.