mandag, marts 03, 2008

Over tiden, jow dee...

må man nok sige!

En stor undskyldning til jer, som har ventet på besked - alt andet end familie, har bare været på stand-by, siden en vis herre ankom på matriklen.


Marius meldte sin ankomst d. 27 december(på oldemor Toves fødselsdag), ja, det vil sige han måtte "prikkes" lidt til, før han besluttede sig til at hilse på verden. Fødslen var en fantastisk god oplevelse, jordemoderen var lige efter mit hoved - effektiv, kompetent og alternativ - og fra jeg blev sat igang, til han er født, gik der ca. 6 timer. Stor og stærk dreng, 56 cm og godt 4 kilo - masser af sort hår og næsten en kopi (på nær "tappen") af Agnete, da hun blev født.


  • At det så gik "lidt" i fisk for os senere og

  • At vi måtte en tur omkring neo-natal og

  • At det har taget os næsten 2 måneder at få amningen til at fungere

  • skal vi ikke springe let og elefant over det?

Nu kører det for os, han er utrolig nem og sød til daglig, men har meget let ved at få forstyrret sine rutiner. Så min tid går med Marius og med at drage omsorg for Lau og Agnete når de kommer hjem.

Internettet har jeg stort set ikke været i kontakt med siden jul. Det er blevet til enkelte korte beskeder og et ynkeligt forsøg på at blogge for en måned siden!!

Til gengæld har jeg "fundet" dem her. Agnete har døjet meget med sin eksem, hun er træt, uoplagt, tendens til at blive deprimeret, og ramler ind i den ene forkølelse efter den anden. Jeg selv er træt og sløv - både fysisk og psykisk, naturligt nok måske, men alligevel... Marius får udelukkende bryst, men er som vi andre forkølet og har(havde!) voldsomt med hormonknopper. Lau har sit firma med de sædvanlige stressende arbejdsdage, han har nemt til at tabe humøret og har brug for (for!)meget søvn.

Jeg havde læst om Ninka, hendes familie og bogen i et magasin på sygehuset, og efter lidt snak frem og tilbage, forsøger vi nu med en kostomlægning. Eller måske skulle man hellere kalde det livstilsændring. Vi er startet blødt ud med et minimalt indtag at sukker, gluten og mælkeprodukter i hverdagene, og tillader os at skeje ud i weekenden. Agnete fyldt 12 i sidste uge og skulle selvfølgelig have de sædvanlige yndlings retter og kager - resultatet ses tydeligt! Mandag morgen er der masser af eksem og poserne under øjnene er både store og sorte - til gengæld accepterer hun så uden problemer den nye kost, når hun har følt effekten af den gamle. Og nej, jeg skal ikke til at være en frelst og hellig fanatiker, det vil bare være lykken at få lidt mere energi, velvære og overskud i det daglige. Og det virker, selv vores mindre radikale omlægning giver hurtigt synlige resultater i form af blødere hud (uden hormonknopper!).

Til gengæld lever jeg fuldt op til bloggens navn, for det eneste jeg gør med garn , er da at samle på det.... og det holder jeg nok ikke med foreløbig, men håber da at bare en smule af lagerbeholdningen får "pinde" at gå på inden alt for længe.

5 kommentarer:

kludemutter sagde ...

Tillykke med Marius, han ser godt nok lækker ud.Godt i nu er ved at komme jer efter hans ankomst.
Det lydder rigtigt spændene med kostomlægning, den bog skal jeg låne. Kender familier hvor lakrids er band lyst,ellers går deres dreng amok.En anden familie som tog slik og sukker fra deres børn pga. de var hysse og dovne, nu køre det for dem. Så det har helt klart en betydning, held og lykke med det ;)

Taxastrikkeren sagde ...

Tillykke med Marius!Jeg var altså SÅ bange for at det var gået helt galt - men håbede selvfølgelig det bedste.Neo-natalafdeling?Her gik jeg i min egen lille luftboble og troede at det kun var for for tidligt fødte og for små børn.Man skal jo også lære hele livet,som du og din familie med den der bog.Du ved jo,jeg kører med DAMP-børn (jaja,ved godt det hedder ADHD)og hvis jeg havde råd købte jeg 10 bøger til børnehaven til udlån til forældrene og til pædagogerne.Et af børnene er ved at gå væk fra sukker og den slags - og det hjælper!!!
Hvornår skal Marius så overtage biksen efter Lau? ;-)

Laila sagde ...

Tillykke med Marius, skön lille dreng at se pä. er han altid sä fredelig?

Jo, en kostomlægning hjælper...ogsä det at man blot tænker mere pä hvad man putter i hovedet. Ingen tvivl om det. hld og lykke med projektet!

Laila i Schweiz

Linda sagde ...

Uh der var han jo! Har ellers frittet min søster om hun ikke kunne smutte omkring shoppen og checke :o) Tillykke med ham, hvor er han fin!
Sukker er et af verdens onder! Måske man ved lejlighed skulle kigge i den bog...
kh Linda

Fru Schwartz sagde ...

Ej - det ku' jo være jeg skulle huske at tjekke din blog! Søsteren min og jeg talte faktisk om dig her i weekenden...om det mon var gået godt og alt det der! - Og det er det jo..gået godt! Han ser helt igennem skøn og lækker (og allerede stor!) ud!

Neo..øv hva'?? Havde I så glæde af Helle og Janes gode omsorg?? Jeg savner ikke neo, men jeg savner de to mennesker!

Kostomlægning...Det er vist ikke det værste man kan foretage sig! Jeg prøver selv i en mild grad og prøver at undgå (undgå, ikke udelukke;-) ) sukkeret - og det gør en kæmpe forskel! Bedre (skal vi sige mere stabilt!?) humør og langt mere energi!

kh Helle