lørdag, september 02, 2006

Sækken rykker!!!

Jeg har begået en valket rygsæk, ganske vist stadig uden stropper - de kommer - men jeg var nødt til at starte vaskemaskinen inden stropperne i tilfælde af at "sækken" ikke blev god. Den er OK, lidt mindre rettelser skal der til, så´n er det altid med mine prototyper! men ellers synes jeg selv at den er ret sjov - den minder mig om en af "dyrene" fra Mumietroldene. Lidt tykmavet og rund i det, med en klap, der ligner et hoved med en spids tryne.

Agnete´s sweater mangler bare ét ærme - den skal vist med i skole på mandag, så får vi se om det kan motivere moren!

Ellers venter et par hyggelige dage(ja, min weekend starter jo først lørdag kl. 14). Venner til middag i aften - dyrekøllen ligger klar i ovnen, ingen kartofler men masser af salater, hjemmebagt brød, den gode sauce og andet lækkert dyp(jeg stresser af når jeg laver/tænker på mad!!).

I morgen en afslappende søndag, der står kreativ værksted på programmet - pil, perler og patchwork...og strik forhåbentlig.

Mandag har jeg lovet nogle af mine strikkeveninder en "æbleudflugt" i plantagen, vi er ved drukne i frugt, ingen har tid til at udnytte. Mon ikke der bliver tid til snak over pindene også?

2 kommentarer:

Mette sagde ...

Frugt ingen har tid til at udnytte......?! Hvornår skal jeg kigge forbi, Lola?! Jeg er vild med din rygsæk. God weekend. k.h. Mette

strikkeforsker sagde ...

Hov sender du en kasse æbler herover, man bliver jo helt lækkersulten af at læse med