Frida må naturligvis indlede denne post, det er "bare" en hundehvalp, men hold op hvor er hun sjov og dejlig. På mange måder ligner hun meget vores gamle hund, men heldigvis har hun også sine egne særheder. Hun er født d. 1. januar så hun er bare en lille stump endnu og vil helst være tæt på os. Indtil videre sover hun med sammen med mig! i stuen, det er vildt hyggeligt men selvfølgelig ikke meningen på sigt. Så snart vores gang ikke er så vinterkold og hun har vænnet sig til stedet, kan jeg vende tilbage til min seng og hun må blive i kælderen.

Her på billedet kan man tydeligt se, at hun mangler det meste af halen, der er kun en lille stump. Men inden jeg bliver anklaget for dyremishandling, skynder jeg mig at fortælle, at hun rent faktisk er født uden hale og derfor IKKE kuperet. Ca. halvdelen af hvalpene i DK fødes uden hale eller med varierende stump.

Mit strikketøj er der slet ikke gang i for tiden, som mange andre glæder jeg mig også til, at foråret kommer, men mest fordi jeg tror at der så bliver mere tid til de kreative sysler! Tro kan flytte bjerge, har jeg hørt.








HF´s Dacapo er ikke et hit, farverne driller mig og jeg tror jeg vælger at trævle op for at udskifte den marineblå. Eller måske skal det være nogle helt andre farver....hmmm. Den er i hvertfalt dømt "ude" indtil jeg bestemmer mig!


Til gengæld kommer jeg godt ud af det med domino-teknikken, det er dejligt at strikke med de korte pinde, og man er hurtigt færdig med en firkant. At jeg så ville være på forkant med arbejdet og tælle, hvor mange firkanter det færdige sjal skal bestå af, er ikke synderligt smart, når jeg ved at "store" tal kan være skræmmende!! Minimum 136 firkanter skal der til, jeg er vist ved nr. 26!



Ellers skal I da lige se et par motiver fra vores vinterferie, bjerge og dale er altså betagende smukke med høj sol og klar luft. Vi er slet ikke inkarnerede skiløbere, det er også derfor vi tager til Polen. Prislejet er til at forstå og vi har alligevel ikke brug for de avancerede løjper. Men vi hygger os og nyder sneen, naturen og de anderledes omgivelser. Denne her skønne bakke fandt vi, da vi var på vej videre, til forskel for alle de andre bakker var her ingen trængsel overhovedet, til gengæld kunne man ikke leje ski der. Bad luck, Ole Bent! Det ved vi så til næste år! Hvor vi heller ikke tager afsted i højsæsonen!!! Hold k... hvor var der mange mennesker overalt.


På vej videre tværs over Polen for at besøge vores venner, fandt vi det mest fantastiske "pileri". Der er ingen grænser for hvad de mennesker kan finde på at flette! Der var alle mulige dyr; grise, køer, rener, en elefant og masser af andre, alle i fuld størrelse eller større! Blikfanget ud til vejen var en ca. 4 meter høj giraf! Plus en bil med motor, sæder og undervogn - karosseriet var ren pileflet.

Inden døre var der kurve, møbler og diverse andre ting i massevis, så her er jeg i (næsten) Paradis. Jeg elsker kurve, alle slags og har altid brug for en mere. Hvorfor kørte vi også i den lille bil??? Jeg skulle have haft mange flere, end de 3 kurve, et fuglehus + en sjov lille "cykel" med plads til blomster i kurven, med hjem!








Garn er ikke det der er mest skiltet med i Polen, og sproget er en evig hindring, vi taler ikke polsk eller russisk, og de taler hverken dansk, tysk eller engelsk!. Heldigvis fungerer tegn og fagter fint. I Jelenia Gora fandt vi en kombineret sy-garn- og legetøjsforretning, og vi havde ingen problemer med at forstå hinanden! Desværre er de ikke holdt med at fylde deres garn med syntetiske fibre, så det var begrænset hvad der røg i kurven( men ikke hvis I spørger Lau;-)
Af gode sager købte jeg lidt grå alpakka + 400 gram effektspundet uld i pink/lilla, der ud over røg der også nogle forskellige effektgarner med hjem. I betragtning af lønforholdet i Polen kontra DK, er garn forbavsende dyrt, ca. det samme som herhjemme.

Ellers er der travlhed i butikken, med kunder, varer, strikkecafé, et pileflet kursus på trapperne og muligvis en "café" for patchworkere i nær fremtid.

Agnete blev 10 år d. 26. februar, som tiden da går skrækkelig hurtigt når man har det sjovt! Hun havde ellers lovet at forblive mors lille "bæbs", men nu gror hun mig snart over hovedet og er på alle måder en "stor" pige nu. Måske er det ved tiden at overveje, om der måske kunne blive et barn mere til mig. Men hvad gør man så med butikken? De tanker pusler jeg lidt med, måske er der så et resultat man kan "føle på" næste år, ellers "nøjes" jeg med "kun" et barn. (Hvorfor spørger folk for resten altid på den måde: Har du kun et barn???Hun er sgu da ikke kun!)

For at slutte lidt fiber relateret, jeg har altså også ladet mig inspirere af min strikkecafé og har fundet garn til en Crazy Poncho!!

Og skulle der nu være en enkelt dyrepasser med påhæng der følger med fra den anden side, tak for hilsnen og nyd nu det hele:O)