
Idag er ekstra skøn. Agnete har fået sommerferie, så kan vi to slappe den og hygge os, når butikken er lukket. Jeg elsker mit "arbejde", men freden og roen hjemmer, trækker voldsomt i mig for tiden. Ferielukket bli'r her ikke i år, men sommeråbent fredag og lørdag fra uge 28 til og med 31. Jeg har to hjælpere, så vi tre skiftes til at være i forretningen - så får jeg alligevel også lidt ferie - og hold da op, hvor jeg glæder mig! Vi skal blandt andet til bryllup hos vores venner i Polen - i katolsk katedral på polsk! - det må da blive en oplevelse.

Billederne er udsigten fra vores soveværelse, og bare det at stå derude på balkonen en velsignet sommeraften med blikvande og solnedgang, det er balsam for sjælen.
Sommeren må gerne byde på:
- dejligt, varmt vejr
- rige muligheder for bade/fisketure til havet
- grillaftner med familie og venner
- udflugter til nye (og de kendte!) steder
- fred og ro, så sjælen kan "sætte" sig
- afsluttede projekter!
Først skal jeg lige have overstået sommerudsalget, som starter d. 29. juni kl. 11. Gode tilbud på papirvarer, stof og garn, så kig endelig forbi og hjælp mig med at tømme hylder;o)

Ellers bugner min strikkekurv, taskefeberen har endnu ikke lagt sig, tvært imod, og det som sædvanligt høje antal påbegyndte projekter, har efterhånden svært ved at være der for hinanden. Jeg ved godt, hvad jeg skal hygge mig med på evt. regnvejrsdage:)

Bemærk hegnet; eftersom jeg er gift med en anlægsgartner, der monterer og sælger hegn, kan I måske gætte, hvorfor mit hestehegn ser så lurvet ud? Det er muligvis noget med tid....eller måske lyst...