lørdag, marts 29, 2008
mandag, marts 03, 2008
Over tiden, jow dee...
- At det så gik "lidt" i fisk for os senere og
- At vi måtte en tur omkring neo-natal og
- At det har taget os næsten 2 måneder at få amningen til at fungere
- skal vi ikke springe let og elefant over det?
Nu kører det for os, han er utrolig nem og sød til daglig, men har meget let ved at få forstyrret sine rutiner. Så min tid går med Marius og med at drage omsorg for Lau og Agnete når de kommer hjem.
Internettet har jeg stort set ikke været i kontakt med siden jul. Det er blevet til enkelte korte beskeder og et ynkeligt forsøg på at blogge for en måned siden!!
Til gengæld har jeg "fundet" dem her. Agnete har døjet meget med sin eksem, hun er træt, uoplagt, tendens til at blive deprimeret, og ramler ind i den ene forkølelse efter den anden. Jeg selv er træt og sløv - både fysisk og psykisk, naturligt nok måske, men alligevel... Marius får udelukkende bryst, men er som vi andre forkølet og har(havde!) voldsomt med hormonknopper. Lau har sit firma med de sædvanlige stressende arbejdsdage, han har nemt til at tabe humøret og har brug for (for!)meget søvn.
Jeg havde læst om Ninka, hendes familie og bogen i et magasin på sygehuset, og efter lidt snak frem og tilbage, forsøger vi nu med en kostomlægning. Eller måske skulle man hellere kalde det livstilsændring. Vi er startet blødt ud med et minimalt indtag at sukker, gluten og mælkeprodukter i hverdagene, og tillader os at skeje ud i weekenden. Agnete fyldt 12 i sidste uge og skulle selvfølgelig have de sædvanlige yndlings retter og kager - resultatet ses tydeligt! Mandag morgen er der masser af eksem og poserne under øjnene er både store og sorte - til gengæld accepterer hun så uden problemer den nye kost, når hun har følt effekten af den gamle. Og nej, jeg skal ikke til at være en frelst og hellig fanatiker, det vil bare være lykken at få lidt mere energi, velvære og overskud i det daglige. Og det virker, selv vores mindre radikale omlægning giver hurtigt synlige resultater i form af blødere hud (uden hormonknopper!).
Til gengæld lever jeg fuldt op til bloggens navn, for det eneste jeg gør med garn , er da at samle på det.... og det holder jeg nok ikke med foreløbig, men håber da at bare en smule af lagerbeholdningen får "pinde" at gå på inden alt for længe.