lørdag, september 02, 2006

Sækken rykker!!!

Jeg har begået en valket rygsæk, ganske vist stadig uden stropper - de kommer - men jeg var nødt til at starte vaskemaskinen inden stropperne i tilfælde af at "sækken" ikke blev god. Den er OK, lidt mindre rettelser skal der til, så´n er det altid med mine prototyper! men ellers synes jeg selv at den er ret sjov - den minder mig om en af "dyrene" fra Mumietroldene. Lidt tykmavet og rund i det, med en klap, der ligner et hoved med en spids tryne.

Agnete´s sweater mangler bare ét ærme - den skal vist med i skole på mandag, så får vi se om det kan motivere moren!

Ellers venter et par hyggelige dage(ja, min weekend starter jo først lørdag kl. 14). Venner til middag i aften - dyrekøllen ligger klar i ovnen, ingen kartofler men masser af salater, hjemmebagt brød, den gode sauce og andet lækkert dyp(jeg stresser af når jeg laver/tænker på mad!!).

I morgen en afslappende søndag, der står kreativ værksted på programmet - pil, perler og patchwork...og strik forhåbentlig.

Mandag har jeg lovet nogle af mine strikkeveninder en "æbleudflugt" i plantagen, vi er ved drukne i frugt, ingen har tid til at udnytte. Mon ikke der bliver tid til snak over pindene også?

onsdag, august 16, 2006

Hverdag igen

Efter at ha´overstået ferien, banker hverdagen nu kraftigt på døren. Agnete startede i 4. klasse i dag - ufatteligt som tiden dog løber stærkt.

Vores ferie til Polen var en stor oplevelse, indkvarteret langt ude på landet på et lille landbrug med en helt unik service. Her står tiden stille, så stressede og udkørte danskere(os!) får ny energi. Varme tanker til Barbara og Josef.....

Brylluppet var en helt specielt, med den mest smilende og milde præst jeg nogensinde har set. Efterfølgende var der middag og dans(meget dans!) på hotel med overnatning og morgenbuffet. De sidste dage i Polen tilbragte vi med familien, som virkelig forstår at hygge og lege når alle er samlet.

Den valkede taske, er strikket af Gotlandsk Pelsuld og blev pyntet med perler mm, i bilen på vej på ferie.

Det var næsten hvad det blev til af håndarbejde.......

På pindene er en sweater til Agnete i Ego Tweed, blødt, lækkert og med fine farveovergange - og på pind 7!

fredag, juni 23, 2006

Dejlige fredag

Fredag er en dejlig dag. Som dagen går, falder tempoet og i hvertfald her hos mig, er alle en smule mere "overskuds" agtige. Planer for weekenden er der i hobetal - som altid;-)

Idag er ekstra skøn. Agnete har fået sommerferie, så kan vi to slappe den og hygge os, når butikken er lukket. Jeg elsker mit "arbejde", men freden og roen hjemmer, trækker voldsomt i mig for tiden. Ferielukket bli'r her ikke i år, men sommeråbent fredag og lørdag fra uge 28 til og med 31. Jeg har to hjælpere, så vi tre skiftes til at være i forretningen - så får jeg alligevel også lidt ferie - og hold da op, hvor jeg glæder mig! Vi skal blandt andet til bryllup hos vores venner i Polen - i katolsk katedral på polsk! - det da blive en oplevelse.
Billederne er udsigten fra vores soveværelse, og bare det at stå derude på balkonen en velsignet sommeraften med blikvande og solnedgang, det er balsam for sjælen.






Sommeren må gerne byde på:
  • dejligt, varmt vejr
  • rige muligheder for bade/fisketure til havet
  • grillaftner med familie og venner
  • udflugter til nye (og de kendte!) steder
  • fred og ro, så sjælen kan "sætte" sig
  • afsluttede projekter!

Først skal jeg lige have overstået sommerudsalget, som starter d. 29. juni kl. 11. Gode tilbud på papirvarer, stof og garn, så kig endelig forbi og hjælp mig med at tømme hylder;o)

Hver gang jeg får nyt garn ind, så kribler det i fingrene...... Derfor leger jeg i øjeblikket med en mini oppe-fra-og-ned-raglan (ca. str. 60 cm - nyfødte fås jo i mange størrelser, ik'?) Garnet er strømpegarnet Bamboo fra Regia: 45% bambus, 40% uld og 15% nylon - lidt blank som viscosegarn og ultra, super blødt. Det er en fornøjelse at strikke med, det er lige før pinde og garn selv gør arbejdet.... årh, måske knap nok! men det er godt nok lækkert at ha' i hænderne.

Ellers bugner min strikkekurv, taskefeberen har endnu ikke lagt sig, tvært imod, og det som sædvanligt høje antal påbegyndte projekter, har efterhånden svært ved at være der for hinanden. Jeg ved godt, hvad jeg skal hygge mig med på evt. regnvejrsdage:)

Det ville også være dejligt, at få tid til at arbejde lidt med hende her. Først i april blev Skye Dreamer ( helt ærligt, det er sgu da ikke et navn til en hest!) 2 år, og det er nu, vi skal til at begynde at køre hende til - og jeg har endnu ikke givet hende et bid i munden! Men hvis hun er, som hun plejer, er det ikke noget, hun har tænkt sig at flippe ud over. Min "lille Bebber" er noget af det mest søde og godmodige, der går på fire ben. Jeg begynder for alvor at glæde mig til, at hun kan rides og køres med - næste år, altså. Det er Skye/Bebber/Stampe(I ved - kært barn...) til venstre og Bambi til højre.
Bemærk hegnet; eftersom jeg er gift med en anlægsgartner, der monterer og sælger hegn, kan I måske gætte, hvorfor mit hestehegn ser så lurvet ud? Det er muligvis noget med tid....eller måske lyst...

torsdag, juni 08, 2006

Lidt tid til at skrive her, bliver det sjældent til - strik dog en smule mere. Jeg "lider" under den faldende kundestrøm her i Juni, det er så tid til at jeg kan være lidt kreativ - og heldigvis bobler ideérne da også ind i mellem.

En møgirriterende virus har voldt mig lidt problemer de sidste par uger, og jeg må fungere i nedsat gear - så er der des mere grund til at slappe af med lidt håndarbejde.

En forlænget weekend her i pinsen tilbragte vi i Hjallerup med gode venner, masser af sjov og til halsen: en "fisk" eller en Gajol - vel at mærke på flaske! Og når man sådan drager på ferie, så må man selvfølgelig sørge for, at den rette bagage er med. Her placeret i handskerummet, det er simpelthen designet til garnopbevaring - lige ved hånden, hurtigt af vejen og godt beskyttet!

Ponchoen er den for laaaang tid siden lovede til min søster - hun har nu haft den længe men der var noget med et par billeder der var forsvundet, så her er den. Da den ikke er til butikken, har jeg brugt en masse rester fra min egen garnkurv, det er somme tider mere spændende at strikke med det jeg ikke ser hver dag. Søster er rigtig glad for den, nu mangler min lille niece bare en "almindelig" poncho - den kommer efter skoleferien!





Det blå sæt med hat + taske, er strikket af pladegarn og valket i vaskemaskinen. Lige nu skal jeg undersøge en masse garn for filteevne - flere søde opskrifter popper op rundt omkring, som jeg lige skal ha' lavet. Den sidste taske jeg strikkede vil ikke filte, på trods af kvaliteten i følge bandarolen, så nu "forsker" jeg! Testet indtil videre er: kauni - pladegarn - freedom wool - gotlandsk pelsuld - jazz - tove - fritidsgarn - new zealandsk lammeuld. På programmet: tyrol - kauni ensf. - mohair + hvad der ellers kommer forbi strikkepindene!
De sidste 2 uger har 1 par pulsvarmere(ja, det er tiden ik'?!!), en valket OG pyntet kauni taske samt en stola forladt pindene - det er skam meget for en projektstarter som mig;o) Stolaen er strikket af Noro Silk Garden i påfuglemønster, det er planen, at den skal ende som en slags Crazy Poncho med en krave i tyndt mohair - time will show!

lørdag, maj 06, 2006

Årets første buk i fryseren.

Lau har lige bestået sin riffelprøve i mandags, så nu har han bare at levere mindst et stk. råvildt til min fryser om året.

Min far var også jæger og jeg er det vel egentlig også - bare uden jagttegn! - det vil sige, jeg går mest op i, at de andre nedlægger vildet, så skal jeg nok tilberede og fortære det;-)
Meeen, det ikke altid nødvendigt at nedlægge vildt med skydevåben(som jeg IKKE har spor forstand på at bruge), en kofanger kan i nødstilfælde bruges!!

Torsdag efter strikkecafé i butikken, så'n hen omkring 23-tiden - det bliver altid lidt sent den aften hehe - kørte jeg ind i en fin 6-ender(en råbuk med 6 spidser på opsatsen/geviret!). Og jeg måtte tænke på Lars Lilholt og sangen om Mikkel

Pludselig kom Mikkel ud bag et træ
som en rød pil ude på jagt
stod han midt i lyset og bump! og satans var det eneste jeg fik sagt

Jeg fik stoppet bilen og vendt og kørte hen for at se og mine ben var bløde
for var han ikke rigtig færdig var der kun min donkraft
indtil Mikkel han var død*


for hvis den ikke var død - ja, så havde jeg altså også kun en donkraft!!

Den var nu temmelig død, så nu har jeg 2 pæne dyrekøller i fryseren, som jeg helt selv har nedlagt! Resten var totalt smadret, synd for dyret og spild af kød + en mindre bule i bilen, godt at man respekterer fartgrænserne - en gang imellem, hmm.

Jeg har kørt usandsynlig pænt de sidste dage.....

Det sjove,(og man skal se på de sjove, lyse og positive sider) er den fornemmelse jeg får bagefter. Først en jeg selvfølgelig lettere rystet, både mentalt og fysisk, men når så adrenalinen - eller hvad det er - tager over, ja så føler jeg mig helt "høj". Så'n lidt uovervindelig og jeg-kan-da-sagtens-selv-fange-min-aftensmad agtig. Egentlig en rar følelse ,pudsigt, ik'?

Nå, men for at gøre den her lange historie kort, så var det altså MIG, og ikke min jæger, der nedlage den første buk i 2006, selvom jagten først går ind d. 16. maj!!!

Det var godt nok ham der "pelsede" og parterede den..... jeg tror, jeg laver lidt god mad til ham, der er masser af lækre idéer alle vegne. Rabarberkompot er heller ikke at foragte til vildt, godt med nye kartofler og masser af god gammeldaws sovs, så skulle den middag vist være hjemme.

*